At stemme som slavinde...
7. jun 2009 20:21, kvinde
Jeg havde min søn med nede og stemme idag. Tog toget tidligt fra Jylland for, at kunne nå at stemme. Han er sikkert træt af mig og alle mine ord. Der indpodes KRAFTIGT, at det at stemme ikke er en ret - men en pligt. En borgerpligt. Så da jeg læste div. blogs inspireret af dét at stemme, hvor der tales passioneret for/imod dét at afgive sin stemme til sin Herre...brændte tankerne mens sønnen og jeg tog en cykeltur rundt om "mosen"...
Her er mit indspark...
Jeg forstår godt dem, der afgiver deres stemme til deres Ejer ud fra et pladder-romantisk syn... men jeg kan - og vil -ikke leve op til det selv. Jeg kan ikke svigte min pligt som (politisk engageret) borger, når samfundet spørger mig om MIN mening. Det er en degradering, en skalten og valten med demokratiet og de dybereliggende mekanismer, at afgive min stemme "på kommando"... Og selvom det kun er min ENE stemme, så HAR det en betydning, rent etisk og moralsk, når man ikke afgiver sin stemme ift. ens egen overbevisning, men for "at tækkes"/adlyde sin Herre.
Jeg har pligt til, at svare på det spørgsmål samfundet stiller mig: "Hvad synes DU?!"
