Det var ihvertfald planen, at vi skulle på verdens værste date. Vores første offiecielle appearance med hinanden, formelt og i "pænt tøj". Vi har jo ikke datet før, det har mere været : "skal vi ses - ok - kys" ... Vi skulle altså date, men der er jo ingen der nogensinde har påstået jeg/vi er helt almindelige, så vi aftalta at vi ville have verdens værste date. Det er et godt udgangspunkt, for man bliver ikke skuffet - en ret nihilistisk tilgang til oplevelsen, må man sige. Han parkerede foran min opgang, og ringede på, sp jeg kom ned til ham. Da jeg kom ned stod han lænet op ad bilen og så mere end alm. hot ud. Jeg bliver nærmest åndeløs hver gang jeg ser ham, selvom jeg ved han ikke er nogen klassisk skønhed mm. . Jeg skal lige trække vejret 5 sekunder inden jeg kysser ham, for ikke at blive alt for lysten dér på åben gade. Foran mit hjem. Jeg vimsede ind i bilen, og spændte selen, og nød hans hånd på mit lår, når han ikke skiftede gear. Han rører altid ved mig, når vi kører sammen. 90% af tiden i det hele taget, når vi er sammen. Det er ikke nødvendigvis  sensuelt eller seksuelt, men vi rører bare ved hinanden hele tiden. Det er en nærhed jeg ikke har oplevet i mange år. Lidt skræmmende, men utroligt vidunderligt.

Vi entrede Palads, sammen med et utal af andre mennesker. Jeg kunne ikke lade være med at smile skævt, for det gik op for mig hvor lang tid siden det var jeg har set en voksenfilm - på et voksentidspunkt. Der er ALDRIG ret lang kø til forestillingerne inden kl 16, og slet ikke når film der skal ses er Wall*E , Nat på Museet og Zoomerne. Kl. 21 en lørdag aften, er der bare et helt andet run på, en helt anden stemning. Det er voksne. Børnefri tid. Og duften af flirt hænger tungt i luften. Billetterne blev kapret, slikket købt, men måtte indse vi aldrig vil kunne dele slikpose. Vi har en svaghed for sukker og farlige e-numre begge to, og anerkendte behovet for seperate poser. Det ville ende med en kap om hvem der fik det bedste slik ellers, jo. Men vi var dygtige og købte 1 kærestecola og fandt salen i sidste øjeblik.

Jeg har længe talt om, at jeg ville se Lars Von Triers "antichrit", men også, at jeg ikke turde se den alene, og at den bare ikke ville egne sig som "første-date-film". Derfor valgte vi den. Og jeg er ked af at sige det, men... jeg forstår ikke hurlumhejet. Folk omkring os var godt nok ved at knække sig, da kvinden klippede sin klitoris af + andet - men... vi sad og fnes. Det var en pusseløjerlig film, som ikke rigtig gav mening. Sindssygt flot filmet og virkelig velspillet af nogle klasse skuespillere - men den der indignation og det ramme ubehag folk taler om, indfandt sig desværre ikke. En streg i regningen. Vi ville jo have en kikset date! Derfor havde vi også planlagt, at skulle på Rio Bravo og spise sovs og kartofler. Jeg har aldrig været der, og Herren fortalte det var lidt af en institution, så det var valget. Altså...efter en god gåtur på Nyhavn, præcist da ude-serveringen blev lukket ned. Vi skred fra en øl og en sommersby i indre by, da vi fik at vide vi skulle gå indenfor.

Den sorte Audi skød gennem nattens neonlys, da vi kørte forbi Rio Bravo for at finde en parkeringsplads. Vi trillede forbi Rådhuspladsen og KFC, som Herren aldrig har smagt... Så vi ændrede mål og smed bilen hensynsløst lidt længere henne ad gaden. Et smut i 7-11 efter en kold høkerbajer og derefter ind i friture helvedet og bestille alt for meget mad, som vi ville have med. Planen var, at sætte os på Rådhuspladsen og kigge på mennesker... men en tanke fik os til, at sætte os ind i bilen nok engang og ræse alt for hurtigt hjem til Herrens lejlighed. Vi sneg os ned i gården med tæpper, stearinlys og rødvin og placerede os ved et bord dernede. Pakkede hinanden ind og diskuterede livet, døden og Antichrist med fedtede fingre. Kiggede mod himmelen og stillede hinanden alt for store spørgsmål til, at kunne besvare dem. Flettede fingre i måneskæret og nød musikken fra en nærliggende lejlighed. Vi havde fejlet. Det blev ikke verdens værste date...tværtimod. Da vi endelig ramte lejligheden, blev jeg gjort opmærksom på, at mine baller ikke havde mere farve fra da Herren mærkede dem for godt 4-5 dage siden, og han traf valget, at jeg også de næste dage skal rende rundt med mærker, der fortæller jeg ikke længere er alene. Han varmede ikke op. Han bandt mig. Han var ikke blid. Og jeg elsker de 3 brede striber efter hans bælte, og den måde de er hævet på. Det ene slag har trukket en anelse blod. Jeg er overrasket. For vist gjorde det ondt, men.. jeg er jo en pivskid, så at jeg skulle have stået det igennem uden at græde, giver ingen rationel mening for mig. Men det skal heller ikke være rationelt, tror jeg. Der er ikke mange ting der giver mit univers mening i det større billede for tiden, men når jeg fokuserer på nuet..på øjeblikket...går alt op i en højere enhed. Jeg kan jo heller ikke lide analsex, vel? *host* Det handler så om teknik, kan jeg så fortælle efter i aften. Jeg vægrede mig noget imod det, men...*rødmer*... wow?! Jeg kan mærke jeg er brugt, jeg kan mærke, at han har været på besøg i samtlige af mine åbninger idag, men det tredje hul, som jeg aldrig har brudt mig om at nogen benyttede er godt nok vågnet til dåd. Det er jo en helt fantastisk følelse, at mærke Herren gå i bund. Der røres ved lyst-centre deromme, som jeg ikke vidste jeg havde. Det er fabelagtigt. Men klokken blev mange - alt for mange...så ingen af os eksploderede foran hinanden. Vi har begge nogle issues der gør det svært at komme, og vi er begge medicineret så det besværliggøres yderligere, at nå tinderne. Heldigvis er der ret stor forståelse for det hos hinanden, selvom vi - indrømmet - glæder os til at kunne glæde hinanden. Det kommer, når universet er klar til det... Han sover derinde i sengen nu. Han skal på arbejde kl 11... ud og sælge biler, såmænd. Jeg selv har en aftale med en iransk kvinde, som skal lære dansk af mig, og som vil lære mig fransk. En sproglig byttehandel, som jeg glæder mig meget til.

Og så...er eventyret forbi eller - omskrevet - på vej ind i en anden fase. En fase med ansvar og hverdag.

Min søn kommer hjem imorgen. Jeg savner den lille møgunge, men indrømmet - så skræmmer det mig, at skulle tvinge mig selv ud af min bobbel af forelskelse og træde i mor-skoene igen. Jeg glæder mig HELT afsindigt til, at kramme-nusse-ae-ae min søn, som flere gange har ringet hjem for at sige han savner mig... men det betyder også at "fritiden" er ovre.

Og hvad nu med kæresten. Hvordan gør man nu den slags? Og kan de lide hinanden? Og kan de leve med, at de skal dele mig? Og kommer kæresten til, at synes jeg bliver kone-kedelig fordi jeg ikke "bare" kan springe på en spøjs idé klokken sent om aftenen, fordi jeg skal sidde hjemme efter kl. 20.? Kan han leve med, fremover at skulle købe biler med plads til barnestol? Kan han leve med natteroderi? Hysteri? Kan det i det hele taget lade sig gøre? ...

Jeg taler med universet her, denne morgen...fortæller det, at det skal levere. Jeg visualiserer, at mine to mænd bliver helt og aldeles tossede med hinanden. At de rotter sig sammen omkring drengeting. At de pludrer "om biler og kællinger" mens de kigger skævt til det grønne jeg har puttet i maden. At den store giver den lille en lydhør skideballe fyldt med respekt og skjult latter over de åndssvage ideer rødder på hans alder jo finder på (8). At den lille banker den store på Wii´en.. at vi alle glor "Merlin" om lørdagen og tager i Zoologisk have, og bare tackler overtræthed på en super-cool-overskuds-agtigt måde.. Vi træder - om man vil det eller ej - ud i virkeligheden fra imorgen. Jeg skal ikke længere kun være kæreste og slavinde. Nu kommer også mor-rollen i spil. Og vi skal mestre det alle 3. Men nu vil jeg sove... klokken er hen ved 6, og min ømme bagdel og jeg skal have lidt søvn, tror jeg..ønsk os en god fremtid?

..så længe er der til jeg bliver hentet. Jeg har været i bad, sidder med fine negle og en let aften-make-up i farverne bronze og lys diskret lilla til at komplimentere de grønne øjne. Jeg har droppe læbestiften, den slags holder 5 min. i selskab med Manden, tænker jeg. Han sendte en sms: "Hvis jeg henter dig kl. 20:00, hvad siger du så til, at spise aftensmad på stranden med mig?" Jeg tror jeg fik sendt en lettere teenage-ramt sms med "jo tak" som budskab iblandet sprudlende glæde. Jeg kan slet ikke slappe af! Ih! musik!

 http://www.youtube.com/watch?p=6F21648D7127F964&index=4&feature=PlayList&v=9B-h1EEsKDA&ytsession=BKAhjo2lkiPtwqfH0EX20vh3SNFp58zFrGtv8C6qXqZRDKYSaZd8AR7EE9umCHz_b7cXjlOdKuJzl1h9tBv4aEqrOMLfBY47SUzlQITkzqthkCaykvRSRc1bcFisWn_xJ9r2SG3EpdnWCML5nrlckbaKgodjOwmaB0pNhhiHi2014mf2z_97Ri0l8hBY8_xrGf18YZY2puYenLxydeDX7g44zMMXbbVCw2m0Vr-GIO1UD44IjakxG_CSqzxpaUcPJn05C1qTgZ6_mNvP21LfrOqNztRCTeREbBRThk2KpPFXEyfhYfVgW8sISTWrbG6wUKq3yPMikpCi28KtxpZZpw

Min veninde Kattekvinden og jeg pludrede og hun sagde jeg var en humlebi. Vingerne flaprer uhæmmet for, at flyve en fremtid imod, som for bare et år siden virkede som utopi.

Nu er der 24 min. og jeg kommer i kjole-tvivl som sædvanlig. Det er svært at være kvinde med ny kæreste og et ønske om at charmere ham i gulvbrædderne. Slet ikke nemt, nej! Det bliver den sorte halter-neck kjole. Den er tilpas let og luftig til at egne sig til strand. Men hvad nu med skoene? Jeg ved jo, at han kan lide hæl, men sorte lak stilletter og strandsand? hrm... nej, vel? Det bliver plateau sandalerne. Mine hverdags-sandaler. De går ud i eet. Lidt ligesom snesko, og stadig med hæle.  

20 min. og jeg leder efter min jakke - måske... det blev en støvet rosa bolero med 3 perlemorsknapper. Tilpas tildækket. Tilpas afslappet. Måske. Jeg driver mig selv til vanvid. Det var dog utroligt. Og kattene skal lige have vand og mad så de kan klare sig til imorgen, og tomater og roser... de har det vist fint.

Nøgler. mobilen!!... hvor helvede lagde jeg den henne?! Under håndklædet på sengen?! smart trick Frk. ingen sms - tidsplanen holder.. jeg skal også have ryddet op - om et år hvis jeg får tid - der ligger tøj overalt, og kattene har tævet samtlige sofahynder på gulvet mens jeg har badet og... ja... taget mig af dusken for første gang i næsten 2 mdr. De der sigeuner-gener kommer virkelig til sin ret og kraft efter nogen tid..., og jeg så mig i spejlet igen.. boleroen ser åndssvag ud...

og der er 15 minutter til..det sorte hæklede sjal...bedre.. panik.. een eller anden, fortæl mig, at det her er almindeligt?! Sig jeg er en helt almindelig kvinde, for jeg føler mig godt nok noget forbandet lige nu. Hvad blev der af, at hvile i sig selv?! *swooosh* der kom lige en vind og snuppede selvkontrollen.

12 minutter... han er dejlig, han forstår mig, og jeg lignede og lugtede af gnu første dag vi mødtes...det skal nok gå. Hvis han dropper mig på grund af af de nedbidte neglerødder og det faktum at jeg har glemt at genopfriske neglelakken på tæerne, så...pft! Han har krydset min livsbane og universet står en smule stille for min skyld... alt for stille?

lige nu er 10 minutter ti-hvertifald bare alt alt aaaalt for lang tid...jeg kan ikke styre tankerne, for "hvad nu hvis" og "hvordan og hvorfor" og... åh jeg er ved at skyde mig selv i foden med dumme tanker og mindreværd lige nu. hold op for satan kvinde! Du er pisselækker og sexet lige nu...alle vil have dig! ... men... det er jo HAM der skal ville have mig, nu, her, altid, ikke også?!...

nu her 5 min i møde...indser jeg, at jeg er smaskforelsket. Den slags er farligt... og om 30 sek. træder jeg ud i opgangen og går værdigt ned ad trappen. For sådan en kvinde er jeg. I kontrol... nemlig...agtigt.. *bævre*..

Det var fantastisk at rejse til Jylland. Det startede allerede så smukt o billetkøbet, hvor den her smukke, velklædte mand med bas-stemmen og et par øl for meget i blodet på den sobre måde, begyndte at pludre med min søn. "hvad tog skal du med" Tag det samme som mig!" og latter og hyggesnak. Det viste sig så, at han rent faktisk SKULLE med det samme tog som os, og selvom jeg modarbejdede universet og satte mig et andet sted i samme kupé med sønnen, så blev vi viftet bort, da pladsen var reserveret - og ja - de eneste TO steder at sidde var: tadaaa ved samme bord som Hr. pludremås.

Det var krampelatterfremkaldende, at se min søn lure manden af på turen mellem kbh og fredericia. "De der pommes frites..." sagde knægten..." må jeg få dem?"..."hvad arbejder du med? Aha.. så kan du måske skaffe os et billigt fladskærms-tv? Ka´ du li´ børn?" og slutteligt på den ande side af Odense..... "synes du ikke lige dig og mor skulle udveksle telefonnumre - eller hvad?!" .... hvilket vi gjorde med røde kinder og masser af glimt i øjnene. Flirten var til, at tage at føle på, og jeg tager det som et kompliment, at det var på en dag hvor jeg ikke havde nået at bade, hvor håret "bare sad" og tøjet var "det sidste rene"...

 Jeg vil hjem. Sidder i Jylland hos familien, og vil hjem. Til min egen maskine. Til min msn, for Hr. Pludremås og jeg har sørme udvekslet msn også. Jeg er -ikke- forelsket...tror jeg. Men jeg er ihvertfald stor-smilende! :op og ja - omend det kun ligger i overfladen, så fornemmes en fælles seksuel "forståelse".

 Det er en sommerflirt, og det er hyggeligt. Rigtigt hyggeligt faktisk 

  Sønnen og jeg ankom hos mine forældre omkring kl. 17 efter at have glemt hans løbehjul enten i bus eller i billetsalget. Det var lidt skidt, men pyt, for vi var fremme. Min lillebror og hans kone var der, og mine to små vidunderlige niecer. Der var gang i den fra starten af, og maden stod allerede lige ved og næsten på bordet. Grillet mørbrad med nye kartofler, "fars sovs" og masser af grønt. Det var godt, og det var hyggeligt.

For første gang længe, havde jeg en reel forbindelse til min lillebror, der spurgte til mit liv. Vi har haft vores bøvl grundet min X, som min bror ikke kunne fordrage, og jeg der var loyal over for X´en...Hvilket skabte nogle problemer, bl.a. omkring en barnedåb...Det har haft vores kommunikation ned på et 0-punkt...ikke had, eller noget, men det har været svært at komme ud over den magtkamp der har kørt. Igår begyndte vi - om ikke på en frisk - men så med en anden følelse end tidligere. Det var så godt.

Og der var friske jordbær med mælk.

Pludselig peb døren, og ind trådte min gamle farfar. Han fik et kæmpe kram og en tallerken med jordbær. Vi pludrede lidt, da døren gik igen. Og igen. Og igen... og pludselig var det meste af min familie samlet. De fleste onkler og tanter, og alle mine gudbørn og det var så dejligt, at jeg græd. Min ene onkel, som jeg har et meget tæt forhold til, havde købt en figur ved navn "lillesøster", mine forældre havde købt smykker og en "altankasser for dummies" bog. En dåseåbner, et gnistjern fra århundredeskiftet, lys og stager...og min søn havde lavet en smuk smuk halskde af små fine perler til mig. Fantastiske gaver, givet fra hjertet.

Men bedst af alt var selskabet. Jeg sad alene sidste år, nært ved hjemløs. Så igår stod tårerne, af taknemmelighed. Og folk blev siddende. Min onkel T. særligt. Han tog først hjem omkring midnat, og mine forældre og jeg talte videre. Min far gik kold kl. 1 og min mor omkring kl. 2. efter en fantastisk samtale om livet og de store spørgsmål.

Da jeg gik i seng, kravlede sønnen ind til mig og mumlede noget om kakao og boblede videre. Det var i sandhed en fantastisk dag. Og jeg glæder mig til i aften. Beth Hart og en minidate venter.

Vi  så hinanden onsdag, og jeg er stadig høj på oplevelsen. Det var det rette valg, at tale med Ham, det rette valg at se ham. Vi havde kun aftalt en thé-date, og han nåede destinationen før jeg. Jeg så ham næsten med det samme, da han stod og ventede på mig midt i det hele. Et lille klem og delvist kindkys, og til baren efter drikkevarer. Han tog glassene og jeg viste vej, lidt uvant for mig. Vi fandt en sofa, og de første 5 minutter var en smule akavede, men så gik snakken. Jeg har sjældent pludret så meget med et menneske jeg ikke kendte, delt detaljer om livet og hverdagen, fortiden og familien. Jeg følte mig utroligt tryg ved ham, og slappede af imod forventning. Nogle timer gik, og Herren spurgte om jeg var sulten, og om vi skulle spise sammen, og jeg svarede ja, hvorefter vi rejste os, og fandt en italiensk restaurant.

Vi trådte indenfor, og jeg var nødt til at gå på toilettet, mens Herren blev vist til et bord. Jeg skulle forrette min nødtørft og lige give sønnens sitter besked om, at det trak ud, så hun kunne godt lægge ham til at sove. Jeg skyndte mig tilbage til restauranten, og blev ramt af synes af Ham, der stod og ventede umiddelbart foran døren.

Han var så smuk, at jeg fik åndenød og fablede noget om, "hvor bordet var" og gik derhen hvortil jeg blev vist. Mine ører var utvivlsomt røde, og bedre blev det ikke af, at han tog jakken for mig, trak stolen ud og skubbede den ind..noget jeg er meget uvant med. Maden blev bestilt og et halvt glas champagne nydt mens snakken fortsatte. Jeg nød hans øjne og vi havde nogle stille øjeblikke hvor sprudlende energi blev udvekslet. Jeg fandt mig selv være uopmærksom indimellem fordi jeg bare sad og kiggede henført. Måske er han ikke model-potentiale, men han er i sandhed et smukt og lysende menneske.

Det var nogle intime øjeblikke, da han lod mig smage hans jomfruhummer fra gaffelen, og lod den finde min mund. "Åbn"...og det smagte dejligt omend overdøvet af blodet fra mine brusende kinder. Igen gik timerne og selskabet var vidunderligt. Men maden holdt kun "så længe" omend vi spiste meget langsomt.

Det var ikke meningen aftenen skulle ende dér, det var vi enige om, og tog tilbage til den café vi startede på. Jeg nød ham, jeg nød hans selskab. Og da klokken nærmede sig kvart i Askepot, kørte han mig til min veninde. Et kram blev udvekslet og et ønske om at ses igen og følge op på dannelsesrejsen.

Jeg har tænkt på ham lige siden, og jeg er bare SÅ dårlig til at spille kostbar og ikke bare give los for alt det her der er inden i. Der er gået nogle dage, og de smukke ord har der været mange af. Det er helt fantastisk, og jeg nærmest svæver. Det er de færreste jeg kan tale med over 3 timer, som jeg kan udveksle detaljer med og have lyst til at pludre videre med allligevel. Han er fantastisk, empatisk, intelligent, smuk og... aargh.. det der med at passe på hjertet bliver vist lidt af en opgave her. Det kræver en indsats. Men jeg nyder det. Jeg nyder ham. Herren.