Varm glæde..

Natten er ved at blive gråhåret og jeg sidder på kanten af mig selv og skuer ind i det mørke der så småt er ved at blive oplyst. Herren og jeg har haft endnu en nat i fælles selskab adskildt af afstand og skærme. Han er en smuk sjæl, og jeg drages..

Jeg har set billeder idag, 3 stk. Han er ingen model, og ej heller grum, men jeg fornemmer en skønhed som viser sig når vi skal ses onsdag. Jeg tror han lyser, når man er sammen med ham. Jeg glæder mig meget til at se om den umiddelbare kemi jeg mærker der er på skrift, også er der når vi ses. Jeg håber det. For det er helt fantastisk som han kan rykke ting i mig. Med meget få midler få mig til at rødme og skifte fokus fra hjerte og hjerne til køn.

Efter timevis af hyggesnak, og udveksling af you-tube-links fik vi aftalt hvordan og hvorledes og diskuteret lidt omkring tilkendegivelser på underkastelse. Jeg er jo som en såret hind, der belært af erfaringen ikke giver dette til nogen første gang. Det skal ønskes af mig, for jeg har oplevet hvorledes der er blevet leet af mig. Jag kaster mig ej foran bilen igen. Løft mig langsomt og sikkert, og lad mig mærke der er fast grund under fødderne. Vis mig, at der er et ønske, og jeg skal reagere på det. Det var en lang samtale, som ikke rigtigt lader sig korte ned inden sengetid, inden natten kalder på mig. Og Herren udbyggede sin effekt. "Sov med hænderne over dynen" var ordren.. og den blev efterfulgt: men jeg styrer ikke hvad der sker på gulvet, hvor din dyne - ikke - er. Jeg er for stolt, og jeg er for stædig. Så trængende er jeg ikke, at jeg vil ligge og vride mig på det kolde trægulv. Nix. Men jeg kan mærke hvor våd jeg er, uden at mærke efter.

*stønner stædigt*

godnat!