Skridt..

Det er som om vi kommer tættere og tættere på hinanden. Herren og slavinden. Kvinden og Manden. Det er lidt skræmmende, over så få dage, at have knyttet sig sådan til et menneske man ikke kender i den virkelige verden. 

Der er sket en ændring i min skrift, og det kom af sig selv. Det føles naturligt, at skrive Herre, at skrive De, at skrive Han med stort. Det er mærkværdigt, for der har ingen deciderede seksuelle samtaler være. Tværtimod har det været ganske sober tale, om familieforhold, holdninger og fortid. Det undrer mig derfor, at jeg ikke kan lade være.. 

Det bringer en masse nye spørgsmål op til overfladen, en masse "hvad nu hvis"-faktorer, som vi er nødt til, at tage i betragtning. Deribland "klokker-faktoren". Udseendet. For indrømmet - overfladisk eller ej - så betyder det noget at man kan holde ud at kigge på hinanden. Men som dagene går, bliver jeg dog mindre og mindre nervøs. Jeg er i sandhed ved, at falde for hans sjæl.

For det viser sig, at han kan rumme mig uden problemer. Jeg kan ærligt sige til ham, at jeg bliver påvirket af hans statusmeddelelser på det site hvor vi mødte hinanden, hvis disse er negative. Han roser mig ovenikøbet for min åbenhed, og tilskynder denne.Og jeg bliver beroliget og får de forklaringer der får mig ned, forklaringer der virker absolut troværdige og som jeg på ingen måder stiller spørgsmål til. Jeg nærer tillid.

Og idag går jeg og er tændt. For nok har vores kommunikation været sober, men en enkelt bemærkning under vores afsked alt for sent i nat - eller morges - gjorde hele udslaget. "Sov godt - med hænderne over dynen". Pludselig blev jeg bevidst om den magt jeg er igang med at overdrage, og et fokus på mit underliv jeg ikke selv har haft længe. Jeg har været nærmest kønsløs... Så et stød gik i min kusse. Hans kusse? Har jeg lige overdraget mit køn til..Ham?