Irland - lireland?

 Mit hjerte tuder af glæde. Jeg har altid drømt om, at komme til Irland. Og nu er datoen fastlagt. Jeg, kvinde, tager afsted alene til dét land jeg har elsket på afstand. Jeg ville ønske jeg havde en Mand at rejse med, men den her chance er ikke en jeg ønsker at lade passere. Jeg kan selv. Jeg gør selv. Og det bliver så fantastisk. Jeg skal sidde og spytte i "a pint of guiness" på en pub mens musikken spiller. Jeg skal nyde det grønne græs. Jeg skal ud til "lagunen" en veninde fortalte mig om igår aftes alt for sent. Jeg skal være nogle dage hos min Miki, og jeg låner hans cykel og tager på eventyr et par dage, på foranledning af ingen ringere end min far. Det bliver mit lille eventyr...*forsøger at undlade den lummertlune snert i mit smil mens jeg messer; *prinsesse-prinsesse-prinsesse-prinsesse* ...

Jeg har ledt efter et link til tuben (og nej - jeg kan ikke få dem til at virke, så du skal være aktiv for at høre det =P ) som på en eller anden måde kan gengive den fascination jeg har af Irland. Men jeg faldt istedet over et stykke fortid og pakkede mig ind i det. Jeg har ofte skrevet om den tid, hvor jeg fouragerede i Esbjerg. På Paddy´s i skolegade, med Scoby og Mary bag disken.

Mig og mine to jævnaldrende kvindelige kumpaner nød livet a tricolore. The 3 bitches of Esbjerg. Reddy, Blondie and Blackie. Jojo, dengang var mit hår farvet sort. Det var en tid med musik (udover Beth Hart) øl og masser af latter. Og vi lo en del med eet af de faste bands: The Islanders. Reddy havde en tendens til at ende i kanen med forsangeren Chic McLean, så det gav gode drinks.

Selv holdt jeg mig til et enkelt skotte-scor det år vi malede byen: John Patrick Bruce, der arbejdede som ingeniør på en boreplatform og lavede morgenmad nøgen. Ristet brød, med smeltet ost, drysset med salt. Dertil: champagne. Jeg har aldrig siden fået en mere sexet morgenmad. Han havde den smukkeste, gudeskønne krop med det mørkeste gorillaslips, den lækreste røv, det gråsprængte hår og de grønneste øjne jeg nogensinde har kysset farvel. Og så var han ikke "for små piger". Ren uforfalsket liderlighed, krydret med magtspil, smerte og underkastelse. Ømhed. Vi havde ikke talt meget. Det var ikke nødvendig. Jeg kendte min plads. Dér. Vi så kun hinanden den ene gang, men han har stadig en plads.

Den aften gik Reddy med Chic hjem, for bandet havde spillet hele natten, og hun var super-lækker på den der fabelagtige overskuds-hippie-måde som kun 19-årige idealister kan være. Der var blevet stået på bordene, sunget og danset. Og kysset. Her er det eneste "gode" nummer jeg kan finde med "The islanders". 

http://www.youtube.com/watch?v=P8jlUDzhJgY

Der er intet som musik, der kan bringe minder frem. Og nu lister jeg mig ind i seng, og håber på, at Ole Lukøje kommer på frækt visit.