Glædestårer...

 Knægten har gået til psykolog næsten et halvt år, da han har haft en del problemer med den virkelighed vi har levet i frem til 1.1.09. Det var noget der først kom i stand, efter jeg havde rendt socialcentret på dørene, ad flere omgange, og efter min dengang 7-årige dreng sagde: "jeg ville ønske jeg var død"... det var som skrevet så mange gange før, en hård periode - for os begge. Men jeg fik hjælp til ham, selvom jeg hele tiden sagde: "giv mig et hjem - og 3 mdr, så skal I se en helt anden dreng"...

Nu er der så gået 3 mdr. og som jeg hele tiden siger: "universet er leveringsdygtigt!"... jeg tænkte først over det, efter dagens samtale: Jeg skulle nemlig selv troppe op, uden barnet idag, fordi "vi lige skulle tale om fremtiden"... og psykologens vurdering er, at jeg har en sund og glad dreng, som er i trivsel. Han er stadig temperamentsfuld, men ikke mere end andre børn, og "der skal jo bare gang i en alm. hverdag igen"...

Kære! Jeg er så lykkelig, at jeg tuder! Jeg havde jo ret! Jeg sagde det jo dengang: "Hjælp mig til nogle almindelige rammer og jeg skal skabe noget smukt inden for disse i løbet af ganske kort tid. Jeg véd jeg er en skidegod mor, selvom jeg ikke altid er lige tjekket. Den dreng I ser, er ikke den dreng jeg kender almindeligvis. Han er bare presset!"... de ville ikke tro på mig, dengang, og mente han muligvis havde ADHD eller andre problemer i den retning. Men jeg vidste han var presset: som jeg. Men universet er leveringsdygtigt! Og idag er det 3 mdr siden jeg officielt flyttede ind i vores lille 3´er. 3 mdr med hårdt arbejde og tilstræben efter en normaliseret hverdag. (så normaliseret den nu kan være med sådan een som mig ved roret)...

 Og idag har jeg plantet bonderoser, sået tomater, basilikum, timian, hjulkrone og koriander. Det spirer lige om lidt, og jeg vander med glædestårer.