Syg..
20. feb 2009 22:30, kvinde
Jeg tror jeg er syg. Sådan, rigtigt syg, ikke bare følelsesmæssigt smadret, som jeg først troede. Jeg har været træt og nærmest siddet ret op og ned og sovet, de seneste dage. Jeg troede det skyldtes det emotionelle kaos, jeg har befundet mig i, men idag tog det overhånd, syntes jeg. Jeg valgte derfor, at tjekke min temperatur idag, og ganske rigtigt. Feber. Og endda en rigtig høj een af slagsen. Jeg har været ved lægevagten nu til aften, efter en ven tog meldte sig på banen og tog sig af sønnen for mig, og der kan ikke gives nogen forklaring. Lægen var nervøs grundet temperaturen og det faktum, at jeg har sovet sammenlagt 18 timer inden for de sidste 24. Men jeg ville ikke lade ham indlægge mig. Der tappedes lidt blod til nærmere undersøgelse, og jeg fik noget febernedsættende. Jeg holder mig nogenlunde kørende pg.a. knægten, men det er hårdt. For godt nok har jeg feber, men det forhindrer jo ikke virkeligheden og selvindsigten i, at trænge sig på. Det har været en god dag, mentalt set. Jeg fik trukket mit "ja" tilbage, modereret det og sendt det ud igen med begrænsning på. Jeg blev respekteret. Jeg blev hørt. Og det var slet ikke så hårdt, da først det var overstået. Min ven er lige taget hjem, og knægten smidt i seng.
Her er svært stille, og hvor hjælpsom min ven end er, så er vores forhold ret praktisk betonet. Jeg har brug for nærhed lige nu. Ikke fordi jeg vil serviceres eller noget som helst. Men bare være i rum med. Kigge på, smile sløvt til, dele tæppe - måske. Nusses. Tak.
