2013

Jeg har taget en beslutning. Een ud af mange, vil den trofaste læser sikkert tænke, men denne er meget konkret. Jeg aner ikke hvordan den skal gå i opfyldelse, men det er heller ikke relevant lige nu. :op Nå, men jeg ved heller ikke helt hvor tanken kom fra, men jeg stod i køkkenet, mellem poser fyldt med brombær, og lavede syltetøj, saft og snaps *shyyysh*...da jeg blev ramt af den der indre dialog over mit liv. Det er ingen hemmelighed, at jeg er arbejdsledig. Sådan "med vilje" fordi der har været meget der skulle styr på praktisk og mentalt ovenpå året som hjemløs og "nogle andre ting", som jeg troede ville kræve fokus den næste lange tid. Men de planer skiftede retning i onsdags, og jeg kan mærke det her åg af dårlig energi løfte sig. Nå, men den indre dialog tav, da jeg havde gennemgået det seneste år. Og hvor langt sønnen og jeg i grunden er nået. Praktisk og mentalt. Der blev frygteligt stille. Lige indtil *kapow*... "Jeg har iøvrigt 5 mio. stående på min konto inden jeg bliver 35!"...(april 2013)... Jaså...*grubler* Det var vildt surrealistisk, og ud af det blå. Særligt fordi jeg ikke har den fjerneste idé om, hvordan jeg liiiige skal skaffe den slags penge. Man siger godt nok, at den første mio. er den sværeste, men hva´ pokker?! Hvo intet vover intet vinder - og lige pt. er jeg alligevel på bunden, så det er jo bare om at tage første skridt. Jaja, jeg ved jeg lyder som en tosse, men altså... en tanke der ikke får lyd, når ingen vegne. Og nu har jeg givet min tanke lyd, ord og opmærksomhed. Givet den chancen for, at blive en drøm, og dermed også en virkelighed. Nu handler det alene om at få idéen til hvordan, og gribe den. Se, det er da ikke så svært, vel? :op Det blev til 3 glas brombærsyltetøj, af fantastisk kvalitet. Og da det var hældt på glas, ringede Kattekvinden: "kan du tage en prøvevagt på Slottet torsdag?"...(joda) Da jeg var på gaden efter mælk, rendte jeg ind i kontordamen fra sønnens skole; "lægger du ikke lige dit nummer på mandag, hvis vi skulle få brug for en vikar?!" (jow c´føli) og på vejen hjem rendte jeg så ind i en tidligere kollega, som meget indiskret nævnte de havde lidt for travlt.. *prik prik prik*.... (grubler endnu)... Hehe... universet arbejder sørme hurtigt i disse tider! Og mine skriverier tager form. Helt fantastisk form. Det går ikke hurtigt, men det SKER. Iøvrigt - så er jeg bare nødt til, at dele den her med Jer, kære mennesker... den der mand jeg mødtes med i Århus, ikk´? Han skrev til mig på MSN igår; "hvornår skal vi kneppe?!".... jeg var ret længe om, at svare, så målløs blev jeg. Jeg fik dog skrevet noget i retning af: "aldrig"... og det tog han "ok"...hvad gi´r I?! Altså - det er da et meget reelt spørgsmål, men jeg...altså... hvordan... det GØR man da ikke?! *gør man?* Det er simpelthen for længe siden jeg har datet, hvis det der er mønsteret folk følger "nu til dags". Hvad blev der af de små sjove elementer? Flirten. Det første akavede kys? *Arff* Og jeg har sguda været ret klar i min tale om, at jeg ikke dusker folk "bare fordi".. der skal da være noget sjæl, noget kerne, noget...særligt. Ej.. jeg kan slet ikke ha´ det :oD Nå, men fuck dét, fuck ham...eller.. nej...*tøhø*...jeg mindes blot min vidunderlige oldemor Rigmors støtte, da min første kæreste, Sune, havde slået op: "Rolig pigebarn, der er ikke bare en spand, men et helt land.. og hvis du er af mit blod, skal du nok få tygget dig igennem nogle stykker til du finder HAM!"... Gud velsigne den gamle kone. *sukker henført*. I´m still dating... om ikke andet for luftforandringens og de små sjove anekdoters skyld! :oD